Idag forsøgte jeg mig med lidt træning af Nimbus, på min egen græsplæne lige udenfor gården. Og vi trænede rigtig godt og han er ved at være tilpas med at være i snor. Men bedst som det gik så fint, fik vi uventet besøg af en stor sort jagthund, som mente den havde ret til at stille sig hen over Nimbus. Nimbus havde kastet håndklædet i ringen og lagt sig ned, men den blev bare stående, også selvom jeg forsøgte at skubbe den væk. På bakketoppen dukkede en kvinde op med en hund mere i snor og hun fløjtede på livet løs efter den der var løs. Til sidst gik den, og jeg står nu tilbage med lidt reparationsarbejde i forhold til Nimbus, det løser vi men det kunne være undgået, hvis kvinden havde holdt sin hund i snor. Derfor en reminder om reglerne for hunde i naturen.
Jeg har intet imod løse hunde, hvis man som ejer har et sikkert indkald, men jeg forstår ikke hun tør gå løs med en jagthund her, hvor det vrimler med vildt på markerne, og hunden tilsyneladende spiller døv når det passer den……
Reglerne for hunde i naturen
Dagbog Posted on Tue, March 13, 2018 12:26:38- Comments(0) https://blog.elverlam.dk/?p=185