I går startede det længe ventede kaninslæbskursus, som jeg har arrangeret med Kaj (og Glenn) fra Lammefjordens Jagtselskab som undervisere.
Vi startede lørdag med at Kaj gennemgik lidt teori og så blev der lagt prøvespor, så hver hund fik mulighed for at prøve at gå et kaninslæbsspor. Kaninen (død) blev slæbt ca 100 m, og så holdt Kaj øje med hvordan hundene arbejdede.
Og alle hunde gik fine spor og med næsen godt ved jorden. Vi er 7 med sheltier, 1 med dalmatiner og 1 med weimaraner.
Her lidt billeder fra lørdagens undervisning:
I dag søndag tog vi så ud i Kårup skov og lagde spor derude. Dalmatineren, Weimaraneren og den ene Sheltie Lassie, gik sammen med Glenn for at lægge længere og lidt mere vanskelige spor. De var alle tre meget dygtige og er lidt længere end os andre. Vi nøjes med 150m spor lige ud, bortset fra mig og Didi, vi fik lige et enkelt 90 graders knæk lagt ind i sporet, uden vi vidste det. Men Didi har jo gået både Schweiss og kaninslæb før, så hun var meget sikker og viste klart og tydeligt hvad vej vi skulle.
Næsten alle hunde klarede sig fint idag, den ene var dog ikke rigtig i sporhumør og er “sendt” i træningslejr….
Det har været en skøn weekend, fruen er lidt træt nu, men det er herligt med frisk luft, gode udfordringer og dejligt samvær med en masse gode hundefolk.
Her billeder fra Didi’s og mit arbejde idag: