Idag kørte jeg til Øjendyrlæge Tommy Hardon i Haslev med alle hvalpene. Der er ca 1 1/2 times kørsel hver vej og det var hvalpenes første køretur.

Vi kørte hjemmefra lidt over 12 og var først hjemme igen 1830. En laaang tur i bur og med begrænsede udfoldelsesmuligheder, men de klarede det super flot. Ingen køresyge men megen brok, for de måtte i bur. 5 hvalpe i buret bag i bilen, 3 i et stofbur på bagsædet og 2 i et andet bur også på bagsædet, så var de fordelt med god plads til dem allesammen. MMMMEN brok og hyl og larm i mine ører on and off til Ringsted, så faldt der ro over flokken. Vel fremme var jeg noget spændt på om de havde været køresyge, men det havde de ikke.

Så blev de flyttet over i det store stofbur og blev kørt ind i klinikken, og her var de så mens de alle blev undersøgt af Tommy en efter en. Der var en aspirant med idag, som er under oplæring til at blive uddannet til Øjendyrlæge, derfor tog det ialt 3 timer før vi var færdige. Til gengæld er hvalpene blevet meget grundigt undersøgt smiley Iøvrigt var det lidt sjovt, fordi den søde aspirant hed Louise og viste sig at være datter af en af mine filteveninder fra gamle dage. Ja verden er lille og Louise blev selvfølgelig inviteret herop hvor hun må låne vores sheltier til at øve sig på hvis hun får behov for det.

Alle 10 hvalpe er sunde og raske. Olivias 5 hvalpe er øjenlyst frie for arvelige øjensygdomme. Emmelys drenge har CRD i meget mild form (ingen betydning), Miss Moneypenny er øjenlyst fri.

Tommy (Øjendyrlægen) tog billede af den ene af drengenes øjne, hvor man kan se det lyse område på nethinden, som er det man kalder CRD. Når han gror til og får mere pigment på bagsiden af øjet, vil det lyse område forsvinde.

Den hvide plet er papillen, synsnerven. Det er et par meget fine øjne med fin fordeling af blodkar, så derfor deler jeg meget gerne billederne hvis nogen skulle have lyst og interesse i at se dem:


Nu er der fodret og hvalpene snorksover, alt er iorden og de er også blevet vaccineret ikke at forglemme!