Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Når helbredet driller

Dagbog Posted on Tue, September 26, 2017 11:19:01

Normalt skriver jeg ikke så meget om mig selv her, det er hundene og alt det der sker omkring dem denne blog er til. MEN når nu jeg pludselig ikke er så aktiv som jeg plejer at være på fb eller andre steder…. Når mine kommentarer begrænser sig til korte svar både på mail og SMS mm., så kan det jo være at nogen undrer sig. Så derfor denne lille update vedr. mig:

For mere end 2 år siden fik jeg konstateret for lavt stofskifte, efter en lang periode med alverdens ubehagelige symptomer, som langsomt havde indfundet sig. Blev startet op på noget medicin der hedder eltroxin, og fik det langsomt bedre. MEN for ca 6 måneder siden væltede læsset igen og jeg måtte gå til lægen og klage min nød. Blev justeret op i medicin i flere omgange og nu tror jeg det langsomt går den rigtige vej igen.

Stofskifte problemer er ikke noget man skal spøge med, alle celler i hele kroppen går nedenom og hjem og hele maskineriet bryder sammen.

Så ser I mig på en dårlig dag, med hængeøjne og totalt flad for energi, så er det altså ikke fordi jeg hverken er sur eller tvær smiley

Jeg forventer snart at få diagnosen Hashimotos, som er et autoimmunt angreb på min skjoldbruskkirtel, og med en langsom nedbrydning af denne. Har læst mig til, at det er en sygdom der ofte rammer dem der i forvejen har andre autoimmune sygdomme som fx gigt. Og gigten har været min følgesvend i snart 30 år, og vi har hidtil levet i fin harmoni, sålænge jeg passede min træning og behandlinger hos fys.

Tror de autoimmune tilsyneladende trives bedst i flok smiley

Nu ved I hvorfor jeg af og til slår “parabolen” ned.



Årets hund Rally i DKK

Dagbog Posted on Tue, September 26, 2017 10:37:57

Dansk Kennel Klub afholdt i søndags Årets Hund finaler i LP og Rally forbindelse med deres udstilling i Ballerup.

Der var et par Elverlamser med:

Først Birgitte med Tik og de endte på en samlet 10. plads i Øvet Klasse

Dernæst Amanda med Osseau, som fik kæmpet sig til en samlet 7. plads i Championklassen. Osseau har nået en pæn alder på 10 år og han er stadig ligeså glad for at arbejde, som da han var yngre.

Her et billede af hans fine roset:

Stort tillykke til jer smileysmileysmiley