Didi og jeg træner som bekendt Schweissspor. Og den lille finke imponerer mig altså (for det meste).
Har ikke haft tid til at tage i skoven og lægge spor, da vi jo har fået hvalpe. Men så tænkte jeg igår, at jeg da lige kunne smutte ud på marken og lægge et 400m spor. udfordringen var bare, at der stod en stiv vind på tværs af sporet ligegyldigt hvad vej jeg vendte mig, så det blev til 100 m med vind på tværs,, 100m med modvind og 280m med vind igen på tværs. Sårlejet lagde jeg et par godbidder i, som skulle få hende til at stoppe op (hun plejer nemlig at pløje tværs igennem sårlejet og videre ud ad sporet). Det var et fif fra min gode dyrlæge, der også går Schweiss, skønt at kunne hjælpe hinanden og dele erfaringer.
Efter 3,5 timers liggetid, gik hun sporet flot og elegant, helt uden at miste færden og ved sårlejet stoppede hun lige op, kiggede på mig og hapsede godbidderne og så fortsatte hun videre ad sporet.
Jeg syntes hun er dygtig
Vi skal til prøve d. 23/4, det glæder “vi” os til …..