Vi har HD fotograferet de to blå piger Alma og Alicia. Almas billeder blev hurtigt godkendt, men Alicias måtte tages om fordi hun var lejret skævt. Så på den igen med hende og idag kom hendes resultat så på mail.
BEGGE pigerne har fået HD status A, altså frie for hofteledsdysplasi.
Og så har vi sendt gentests vedr. MDR1, og de kom tilbage med resultatet +/+, altså frie.
De er desuden begge øjenlyst frie og nu er sundheden altså helt på plads med de to også, og vi er glade. Så er det bare at vente på at de bliver gamle nok til at indgå i vores opdræt.
Vi har testet Didi for MDR1 og hun er bærer (+/-), hun vil blive HD fotograferet om nogle måneder.