Idag kørte vi med de ældste 4 hanner til Næstved. Formålet med turen var at de skulle øjenlyses, chippes, vaccineres og sundhedsundersøges.
Alle 4 er nu udstyret med frie øjenattester, og fine sundhedsbøger, som dokumentation for at de er sunde og raske.
Turen gik nogenlunde, dog med den sædvanlige protesthylen fra et par af dem. Er jo nødt til at have dem i bur mens jeg kører, og det falder ikke altid i god jord.
Ellers alt vel her i huset, travlt og med mange gøremål. Er vældig godt tilfreds med dette kuld, og en enkelt af de skønne drenge får da også lov at blive her…….
Didi var ikke helt tilpas med at jeg bortførte hendes drenge, der blev ledt sagde Kurt da vi kom hjem, og de fik da også en kærlig modtagelse af deres mor. Vi var væk i 4 1/2 time, uden Didi, for jeg troede ærlig talt hun ville nyde freden, men sådan kan man jo tage fejl.