Så er det vist tid til en lille opdatering.
I denne w.e. har flere Elverlamser været ude på agilitybanerne, et par af dem var jeg så heldig at opleve selv i DcH Nykøbing, hvor jeg hjalp lidt til søndag og derfor havde førsteparket til Victoria’s løb med Sandra og til Tina og Woody.
Heldigvis havde Woody valgt at lave de fine præstationer netop søndag, så jeg kunne se ham med fart under poterne:
Her er hvad Tina skrev i aftes;
“Sikke en forrygende weekend i dch Nykøbing til agility stævne. Vi løb 5 fejlfri løb ud af 5 i dag. Fik sidste oprykningspind i ag 1 og vandt klassen og stillede op i ag 2 og vandt også klassen der og det samme skete i spring 2, så de 2 første oprykningspinde er hjemme i klasse 2. I de åbne klasser fik vi to 3. Pladser med for os gode tider, “
og her Woody med alle præmierne
Victoria og Sandra gjorde det også godt, der er lige lidt der skal pudses af, så skal de nok få de fine resultater også. Men to elverlamser med god fart og et dejligt drive på banerne.
Karin, Mischa og Rinja var på Vestfyn, her er hvad Karin har skrevet om turen:
“Hyggelig varm dag hos DCH Vestfyn med unghundene . Rinja var rigtig sød at løbe med , fik ikke nogle gode placeringer men ingen disk . Kan ikke lade vær med at blive glad over de fremskridt hun har opnået . Det er trods alt kun 10 mdr siden hun flyttede ind hos os .
Mischa havde et suverænt godt AG 1 løb , fejlfrit og pind .
Springløbet fik han 5 fejl.”
Stort tillykke til jer, vi er atter blevet pavestolte og fyldes med stor glæde når I drager land og rige rundt til konkurrencer.