For præcis en uge siden hjemførte vi en dejlig hanhvalp fra kennel Shelteam i Sverige. Han er bedårende sød og en fyr med krudt i rumpen. Han var meget sød og stille på den lange vej hjem i bilen, sov det meste af vejen og lå bare roligt i Inges favn, mens jeg styrede raceren hjemad…….. puha godt 4 timer hver vej på en dag MEN nu har han taget revanche, sikke en spilopmager der er allevegne i huset.
Der er meget han lige skal lære, f.eks. at man ikke må sidde på ryggen af de små hvalpe, eller bide i gulvbrædder, eller paneler, eller bide i mors fingre (meget hårdt) , lår og tæer………. haha, vi “overlever” og er igang med socialisering og miljøtræning. Igår en tur til Nykøbing By og gå på hovedgaden imellem tøjstativer, biler og andet ukendt. Idag en tur til hovedlandevejen og kigge på biler og lastbiler der kørte forbi og så har vi kørt lidt mere bil rundt omkring, små ture som tilsyneladende ikke generer ham det fjerneste.
Den lille frækkert hedder Shelteam Crossed The Line og i daglig tale bliver han kaldt Crosby.
Hans forældre er SEUCH Riwermist Two Socks & Bermarks Sally Gem.
Herunder lidt billeder af Crosby og hans søskende:
Og her Crosby 5 uger:
6 uger:
8 uger:
9 uger:
Tusind tak Lotta & Mats for en pragtfuld hvalp