I torsdags kørte jeg den laaaange vej ned til Karin og Søren. Planen var et lille legebesøg med Svante og Moonie. Vi skulle “terrorisere” Moonies bror Mischa bare en lille smule………..
Mischa er den 3. elverlamssheltie i deres hus, i forvejen bor Bluei og Nadi der og så den søde Xalia som er fra Tyskland.
Legen gik fra første sekund og Moonie fik da sat sin bror noget så gevaldigt på plads, hun er ca. halv størrelse af brormand, men det er ikke størrelsen der gør det!
En lille, bestemt og meget insisterende frøken, som helt sikkert nok skal rende ind i nogle bøllebank når hun møder sin overmand en dag.
Nåh men vi havde et par meget hyggelige timer, go jeg er glad for at de alle 5 legede så godt sammen, selvom Xalia engang imellem lige skulle tjekke de to små om det nu var alvor det der foregik. Det var det selvfølgelig ikke og det endte da også med at Mischa fik sagt fra overfor søster fræk. Svante var bare sød og opførte sig eksemplarisk. Turen hjem snorksov de to……..