Frodo har fået et nyt hjem hos et ældre ægtepar. De var på besøg idag og det virkede absolut som om kemien passede.
Vi har selvfølgelig aftalt en god lang prøvetid, men mon ikke det passer Frodo fint at få lov at være “enehund”, og få al opmærksomheden helt for sig selv…….
Frodo har gjort det rigtig godt her hos os. Han er en dejlig glad hanhund som er både mild og sød. Desuden har han flere børn rundt omkring i landet, som bl.a. gør sig godt på lydighedsbanerne og nogle også til agility. Flere af dem ser vi jævnligt…….
Frodo er sund og rask og har aldrig fejlet det mindste, og vi håber han vil være til glæde for sine nye ejere i mange år fremover.
Vi siger tak for al det du har givet os og ønsker dig god vind. Vi vil savne dig, men er sikre på at du får det godt hos din nye familie.