Igår fyldte Emmas hvalpe 3 uger. De trives godt og er begyndt at stavre rundt for alvor. Deres kasse er fjernet, så de kan gå rundt i hele soveværelset hvis de vil. De har vovet sig ind under sengen og lidt rundt omkring. Når de er blevet mere sikre på benene, kommer de ind i stuen til de lidt ældre hvalpe (Lauras). De har allerede hilst på hinanden, idet hele Lauras flok gik ind i soveværelset og undersøgte alt inkl. Emmas hvalpe. Men Emma afviser Lauras hvalpe, så vi venter lidt endnu med den store sammenføring.
Der har været besøg fra Ebeltoft, og der er nu kun en pige ledig, nemlig Cindy.
De er begyndt at spise lidt og de fik deres første rå kød idag, det tror jeg de kunne li’, for de endte med at stå helt oppe i maden mens de guffede i sig.
Selv lillefisen Cirkeline var helt vild med kødet, da hun var på visit hos sine søskende for at spise sammen med dem. Og da hun er så lille endte hun med alle 4 poter i madskålen for at kunne spise. Hun er lille, men absolut kvik.
Lidt billeder fra idag: