Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Femlingerne, 2 uger

Dagbog Posted on Sun, August 09, 2015 18:29:50

I går rundede vi op til 2 uger i alder for Fiona og Svantes 5-linger.
Det går stadig fint. Tøserne åbnede øjne mandag/tirsdag og drengene onsdag, de begynder nu at ligne små hvalpe og der er også kommet mere lyd på,
er sikker på de taler sammen smiley……

Pige 1 vejer 670g, pige 2 vejer 655g, pige nr. 3 610g.
Dreng 1 vejer 610g og dreng 2 vejer 710g.




Navngivning af boybandet

Dagbog Posted on Fri, August 07, 2015 15:14:30

Altså det her med at finde på navne kan til tider være en smule svært……… MEN boybandet tænker vi skal være lidt anderledes end vi plejer. Hvor tit får man lige fire drenge af samme farve i et kuld, og nu er det jo også Katinkas sidste vapser.

Normalt følger vi alfabetet og dette kuld er et X kuld, dog fraviger vi altså denne gang og vi har besluttet at lade os inspirere at et “boyband” fra vores ungdom, nemlig The Beatles.

Derfor disse navne på sange, som betyder noget for både Kurt og mig, og som de fire drenge nu er registreret med hos DKK:

Blackbird
Mother Natures Son
Here Comes the Sun
Come Together

selvfølgelig alle med Elverlamshuset’s foran…………….



Boybandet 1 uge gamle

Dagbog Posted on Thu, August 06, 2015 12:32:46

Katinka og Svantes firlinger AKA boybandet er idag lige nøjagtig 1 uge gamle.

Det er allerede en uge siden at Katinka fødte dem ved kejsersnit, og jeg må sige alt går ganske fint. Det er lidt varmt i disse dage, men det lader ikke til at genere hverken mor eller småfolk.

Katinka skal have penicillin i et par dage endnu og så skal trådene ud. Det ordner vi selv herhjemme, jeg er jo nurse og kan da nemt nappe sådan en stribe sting og hun er groet sammen helt uden komplikationer af nogen artsmiley. Vi har også passet på hende, for stod det til hende, så var hun flyttet ud i buskene, hvor hun havde udset sig en lille hule til hende og de små! Men vi er “civiliserede” og her bor man indenfor i en dertil indrettet fødekasse at du ved det Katinka……………uden jord.

Nåh men vi kan jo sagtens spøge lidt når alt går godt, og lillefisen har taget revanche og er groet fra 200 til 385g. (Han tabte sig jo til at starte med og der var lidt “krise”);


Dreng nr. 2 har vokset sig stor fra 235 til 505g;


Dreng nr. 3 vejede 230g vd fødslen og nu 450g:


Og sidste medlem af boybandet er groet fra 220 til 490g;

Summasummarum alt vel i Lumsaas smiley og vi glæder os til snart at se mange dejlige mennesker til vores åbent hus d. 15/8.



DM i lydighed og rallylydighed

Dagbog Posted on Wed, August 05, 2015 12:23:06

D. 29. august afholder kreds 6 DM i Lydighed og i Rallylydighed i Århus.

Kennel Elverlamshuset er repræsenteret ved et par dygtige ekvipager:

Kaj og Sille (Elverlamshuset’s She Wanna Be Free) har kvalificeret sig i LP3.

Amanda og Osseau (Elverlamshuset’s Osseau) har kvalificeret sig i Rally Championklassen.

Og Mette og Boogie er reserver i LP 1, ifald nogen skulle melde fra.

Vi er atter pavestolte af disse dygtige førere og elverlamser, og ønsker god vind.

Vi har sendt et lille sponsorat til kreds 6 smiley og ønsker alle en helt fantastisk dag.



Et lille boyband har set dagens lys

Dagbog Posted on Sat, August 01, 2015 17:08:46

Vi har ventet på at Katinka skulle føde lige siden i mandags. Tirsdag faldt hun i temperatur og så begyndte hun at lægge an til fødsel. Det gjorde hun i knap 2 døgn uden at vi fik nogen hvalp at se. Så torsdag morgen ringede jeg til dyrlægen og “bestilte tid” til et kejsersnit.

Ud kom de fineste tricolour drenge, 4 stk, som ret hurtigt fik kælenavnet boybandet…….

De vejede fra 200 til 245 g, altså pænt store drenge. Ingen forklaring på hvorfor der skulle et kejsersnit til, når Katinka nu har haft fine fødsler tidligere. Naturen er lidt mærkelig af og til!

Nåh men Katinka var pænt medtaget hele torsdagen, hun passede de små, men var slinger i bagparten og meget træt. Så dagen forløb med at sidde vagt ved Katinka som var pænt pakket ind i uldne tæpper, og med varmeapparatet kørende for fuld udblæsning lige ved siden af hvalpekassen. Fredag havde den mindste tabt sig det den må, så jeg fik den installeret ved Fionas mælkebar to gange i løbet af dagen (herligt med egen reserveamme i huset), og holdt skarpt øje med den. I dag lørdag er mælken løbet til hos Katinka og alle hvalpe har taget på smiley

Katinka er dækket med smertestillende og hun får penicillin, og alt går fint nu. Der er blevet ro i hvalpekassen, for den mindste fortalte højlydt at han var sulten og nu har han altså fået stillet sulten.

Vi har et par hanner til salg fra dette kuld.



1 uge gamle femlinger

Dagbog Posted on Sat, August 01, 2015 13:56:29

Den første uge med Fiona og Svantes femlinger har været stille og rolig. Fiona har passet dem helt fantastisk flot og de har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt. De er tykke og trivelige og dejlige faste at have i hænderne smiley

Pige nr. 1 er groet fra 218 til 438g


Pige nr. 2 er vokset fra 190 til 415g


Pige nr. 3 er vokset fra 184 til 410g


Dreng nr. 1 fra 178 til 425g


og dreng nr. 2 fra 240 til 485g


Fiona er ikke så stor, så det her er intet mindre end en pragtpræstation, og vi er så stolte af hende. Der er trængsel ved mælkebaren, men nu sidder hun op og de kan så ligge i en vifte rundt om hende og der bliver på den måde plads til alle. Hun forlader kassen nu for at få lidt fred, men det mindste piv så er hun der …………..

Vi er i fuld gang med den tidlige neurologiske stimulering, og de bliver vendt og drejet og kildet mellem “tæerne”, og ellers så nyder vi dem og freden der er indtil videre smiley

Pigerne er reserveret, vi har muligvis en han til salg fra dette kuld.



Weekendens resultater

Dagbog Posted on Tue, July 28, 2015 12:41:00

Der er tikket lidt godt nyt ind fra Elverlamser der har været til prøver og skue i weekenden.

Først fra Christine som skriver følgende om Sif og Lassies præstationer:

“Virkelig hyggelig dag hos Sydkystens hundeskole som til fordel for hundesport mod cancer havde arrangeret dobbelt DKK rally stævne.
Lassie bølle tromle rally hunden kan nu smykke sig med titlen Rally Begynder Mester og Sif fik endnu en pind i bogen og en flot 2 plads.”


Og så har Kirsten og Andy været til Sheltieklubbens skue i Sorø og Andy blev bedste han med Exc. CK og BIM og en fin kritik af dommer Christine Ahl. Han er også en flot fyr ham Andy, måske de nu skal i ringtræningslejr de to?….


Vi gratulerer, hip hip hurra smileysmiley



Fiona har født 5 fine hvalpe

Dagbog Posted on Tue, July 28, 2015 12:27:32

Lørdag d. 25. juli fødte Fiona 5 dejlige hvalpe. Der var mangel af de gode presseveer, så vi måtte lige runde dyrlæge Morten lørdag eftermiddag. Men heldigvis fik vi født alle hvalpe uden at der måtte kejsersnit til.

Mor og hvalpe har det fint og her er et par billeder af de små skønheder, 3 zobel/hvide piger og 2 tric. drenge:

Far til hvalpene er Lyckoskallets Exakt Rätt aka Svante.

Vi venter i skrivende stund på at Katinka bestemmer sig til at føde hendes små basser. Hun er i ægte rundbuestil og til tider prustende, så mon ikke vi snart får de små at se……….. smiley



« PreviousNext »