Idag kørte det røde lyn mod Ruds Vedby, jeg skulle udstille Yvonne på en dobbeltudstilling klubben havde arrangeret med Collieklubben. Vi var tidligt oppe og nåede frem ca kl 830, udstillingen startede kl 9.

Første udstilling var med dommer Charlotte Høier, og jeg var noget spændt, for Yvonne havde både smidt det meste af underulden og var idag højløbsk. Skøn kombi når det er en skønhedskonkurrence, så jeg havde ikke den største tro på at vi ville klare os særligt godt. MEN Yvonne tog røven på mig, gik så fint rundt og dommeren kunne godt li’ hende, så hun fik excellent og ck (certifikatkvalitet) med den fineste bedømmelse:

“Kritik til hund DK16301/2024  21.03.2026: herlig størrelse og substans meget feminin kunne ønske lidt mere fylde i næsepartiet, korrekt bid, meget mørke øjne som ikke skal være større elegante små velkippede øre, virkelig god brystkasse herlige benstammer noget fremskudte skuldre lidt kort hals, dejlig velafrundet godt kryds, korrekt haleansætning halen er lige netop lang nok, kunne ønske mere knævinkling, meget smuk intens pelsfarve i dag næsten uden under uld, bevæger sig arbejdsdueligt med herlig attityde”.

Det betød at vi skulle ind igen i bedømmelsen af alle tæver der havde fået exc med CK. Her blev hun ikke placeret, vi må erkende der var hård konkurrence med smukke smukke sheltier.

Anden udstilling var med Tomas Rohlin, og her gik det også ganske godt, selvom tøsen (og jeg) var ved at være lidt trætte. Hun fik igen Excellent med Ck og en fin bedømmelse:

Kritik til hund DK16301/2024  21.03.2026: 17 måneder gammel femint hoved flad skalle godt næseparti, tilstrækkelig underkæbe,  mørke øjne udmærkt placerede og bårne øre af primastørrelse, gode proportioner meget god hals god sveb over lænden meget god benstamme og brystkasse, passende vinkler for og bag god hale juniorpels af god struktru bevæger sig godt til alle sider udmærkt temperament“. Igen ingen placering i tæveklassen, hård konkurrence…..

Jeg er pavestolt af den lille finke, sødeste Yvonne, som er efter Elverlamshuset’s Dylan og E’s Gracie, altså helt og aldeles hjemmelavet.

Tusind tusind tak til Sheltieklubben og de frivillige der knokler for at vi kan komme på udstilling.

her kommer lidt billeder;