Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Julegåtur

Dagbog Posted on Sun, December 14, 2025 11:39:33

Lørdag d. 13. december inviterede Kurt og jeg til gåtur i vores lokale skov og efterfølgende julehygge med gløgg/kakao og æbleskiver hjemme hos os i Lumsås.

Vi var 15 tobenede og 17 firebenede, der havde en dejlig dag og kunne ønske hinanden en glædelig jul efter nogle timer med god snak og mange ”røverhistorier” om vores dejlige hunde. 

Tak til jer der kom og var med til at gøre det til en dejlig dag.



Så blev her stille igen

Dagbog Posted on Sun, December 14, 2025 10:54:47

De fire hvalpe fra A6 kuldet er alle rejst til deres nye hjem. Vi får positive tilbagemelding men også spørgsmål om lidt forskellige “problemer” de nye ejere kan opleve. Fx en meget aktiv hvalp der bider i mange ting også noget den helst ikke må bide i. Ja hvalpe der har helt normal hvalpeadfærd, og som undersøger omverdenen aktivt og nysgerrigt, må man af og til lige finde ud af at få beskæftiget på en god måde. Slikkemåtte kan være en løsning, fx med kød eller leverpostej smurt godt ind, måske en tur i fryseren kan give beskæftigelse til noget tid. Og når hvalpe slikker mad i sig eller tygger på noget, så falder de ofte til ro….

I (de nye ejere) fortsætter med at spørge om gode råd, alt det I vil……..

Det har været et rigtig dejligt kuld at have fornøjelsen af, ingen problemer med maver, hurtigt ude i haven og gården, køre bil uden at blive køresyge og ja, Gracie har selvfølgelig bidraget alt det bedste hun kan, dygtig hundemor.

Vi fik lidt billeder på falderebet: