Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Hvalpekøb og Coronavirus

Dagbog Posted on Mon, April 06, 2020 13:29:17

Nu har vi lige fået et nyt kuld hvalpe og derfor dette blogindlæg:
Dansk kennel klub har lavet en vejledning som opdrættere kan anvende når de har hvalpe. Den ligger her: https://www.dkk.dk/alle-emner/sundhed-og-sygdom/coronavirus   scroll ned og læs afsnittet for opdrættere
Derudover har vi jo gjort os nogle tanker selv her i huset. Vi vil helst undgå smittespredning, ikke fordi vi er syge, men fordi vi har med en usynlig “fjende” at gøre. Derfor vil det blive således:
Vi opdaterer alt det vi kan her på bloggen og på fb https://www.facebook.com/groups/131546973687036/
Vi tager imod korte besøg fra 4 ugers alder og så igen 2 uger senere, så vi kan få max. 2 besøg inden de rejser hjemmefra og disse besøg vil så vidt muligt foregå udenfor i vores have/terrasse/ udestue og med god afstand imellem os. Hvis vi ikke kan være der, pga dårligt vejr, så har vi en mulighed for at have besøg i den ene ende af huset afskærmet fra resten af huset.
Der vil være håndsprit og flittig rengøring og vi vil bede jer begrænse antallet af besøgende.
Dette gælder så længe der er begrænsninger i vores måde at være sammen på. Med andre ord, vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger……

Pas godt på jer selv og hinanden derude, vi glæder os til at se jer.



Første døgn i 7 smårollingers liv

Dagbog Posted on Mon, April 06, 2020 09:45:04

Så dejligt, jeg har fået sovet og Alma passer de små så jeg er lidt arbejdsløs lige nu. Selvfølgelig holder jeg øje og sover hos dem, men ved vejningen idag har de alle 7 taget pænt på, altså alle kommer til patten og får det råmælk de har behov for. Og det er godt klaret af Alma, som har rullet alle patter ud til fri aftapning. Hun skiftes mellem at sidde op med de små liggende i en lille rundkreds så alle kan komme til og ligge ned på siden helt strakt ud.
De næste dage løber mælken til og jeg giver hende al den mad hun vil have. Hun spiste kun to moderkager, som kom da vi kom hjem og dem åd hun med stort velbehag…..
Vi har kunnet opfylde mange ønsker med dette kuld hos de ventende hvalpekøbere. Så alt er reserveret undtagen 2 hanner.

1 tricolour han og 1 blue merle han ledig, ved interesse ring 41425679 eller send mail til kennelelverlamshuset@elverlam.dk