Blog Image

Kennel Elverlamshuset

Afrejsedag for Hjerter Dame

Dagbog Posted on Mon, August 27, 2018 18:06:01

Elverlamshuset’s Queen Of Hearts er nu afleveret i lufthavnen til Johanna, som flyver hjem med hende til Sverige og til hendes nye familie.

Det er vemodigt at sige farvel til hende, for nu er hun krøbet ind i mit hjerte, hun har været her næsten dobbelt op i tid af hvad vi normalt har hvalpene inden de rejser hjemmefra, og puha, vi savner hende allerede.

Men jeg kender det hjem hun skal til rigtig godt, og jeg ved hun får et dejligt aktivt liv med masser af kærlighed og gode sunde udfordringer. Hun skal bo sammen med Svantes mor og Svantes søster, så det bliver i familien kan man fristes til at sige….og ikke at forglemme Hedda, en sød pige som jeg lærte lidt at kende dengang jeg hentede Svante. Hun ønsker sig at jeg kommer på Instagram fik jeg at vide idag, for så kan hun følge os der, jeg overvejer lige Hedda!!smiley

Flaxa skal hun hedde og jeg var lidt spændt på hvordan hun ville opleve en travl lufthavn. Det gik fint, hun var lidt forbeholden til en start, men tog da både godbidder og lidt mad. Og da vi gik ud for at finde et luftested, (frygteligt med larm og mennesker, maskiner og lufthamre), vi fandt et sted med lidt græs lige op ad en stor vej, lidt hævet op over jorden. Og der gjorde hun både stort og småt, møssede en dame og gik rundt og snusede lidt med glad hale.

Vi tog afsked lige før sikkerhedskontrollen og lidt senere modtog jeg et billede af hende, snorksovende på gulvet midt imellem mennesker der ventede ude ved gaten.

God vind lille Flaxa, vi ønsker dig det allerbedste dejlige liv i Sverige sammen med din nye familie.



Ny Lydighedschampion

Dagbog Posted on Mon, August 27, 2018 17:53:18

Noma og Karina var til prøve søndag, dagen efter DM og de har da ramt en god stime, for Noma vandt på dagen LP 3, og kan nu smykke sig med titlen Lydighedschampion.

Hurra vi kipper med flaget og ønsker stort tillykkesmiley



DM Resultater

Dagbog Posted on Mon, August 27, 2018 17:50:51

I lørdags var der som tidligere omtalt afholdelse af Danmarksmesterskaberne i Rally og Lydighed.

Og det gik rigtig fint for Elverlamserne:

I Rally juniorklassen blev Mathilde 3. vinder med Boogie

I rally Øvet klasse blev Cathrine og Jessie nummer 5 (fotograf er Nette Stormlund)


I Lydighed klasse 3 blev Karina og Noma 3. vinder

Kaj og Molly deltog i LP 1, og Molly klarede alt til 10 taller, bortset fra dækken, hvor hun rejste sig og fik 0. Og så var det slut…..

Kaj og Sille stillede i LP CH, og det var ikke Silles dag, hun havde meldt sig ud af arbejdsfællesskabet for en dag. Og det samme gjaldt for Anne og Hovsa i Rally Ekspertklassen.

Men en ting er sikker, vi er mega pavestolte af at I repræsenterer vores opdræt så flot, og tusind tak fordi I arbejder så målrettet og seriøst med jeres hunde.

STORT tillykke smiley