Denne første forårsweekend, hvor man næsten troede det var blevet sommer, har flere elverlamser været i aktion:

Hovsa og Anne havde debut i HTM1 i Hangaren i lørdags. De klarede sig rigtig fint, blev 4.vindere ud af 11 og fik 2 Q point.

På billedet herunder, ses Hovsa med den flotte roset han vandt for titelprøven i december


Osseau og Anita var også i Hangaren. De deltog med både et freestyle program og HTM.
F1 fik de en 8. plads og fik det point de manglede til titlen FS 1.
Og HTM3 gik ganske fint, dog manglede de lige præcis 0,3 point for at bestå. Det er et nyt program de danser med, og på den video jeg har set af programmet, ja så må jeg tage hatten af i beundring, super flot.

Cathrine og Jessie kom helt fra Tyskland og prøvede kræfter med HTM. De har lidt problemer med statisk elektricitet, så hun får lidt stød den søde Jessie. Men det gik OK alligevel og de fik 1 Q point til HTM bogen og en glad Jessie.
De fik logi hos hundevenner og billedet herunder er med vennerne Felipe og halvbror Camilo, Jessie helt til venstre….(hvis ikke jeg tager fejl).

Christine og Lassie og Sif har været på Bornholm til agilityweekend.
Det blev til en 1. plads i spring 3 og en 2. plads i AG3 for Sifs vedkommende. Og Lassie fik en 1. plads i AG3 og 2. plads i Spring 3

Her sidder de med alle gevinsterne:

Søndag var der lydighedsprøver i Ølstykke, og Karina og Noma var til prøve.
Det gik rigtig fint og på trods af et enkelt nul, så fik de en førstepræmie i LP3.
Der har været og er tildels stadig en udfordring med at Noma gerne vil gø lidt rigeligt, men igår gik det meget meget fint og den lille hund tav stille….. Hurra og flot førerarbejde siger jeg bare.

Mega kæmpe TILLYKKE til jer allesammen, super flotte præstationer.

Og så har kennelmutter været i skoven og træne Kaninslæb sammen med Didi og nogle hundevenner. Vi har henover vinteren fulgt et kursus i Kårup Skov ved Fårevejle, sammen med en flok der også brænder for at arbejde i skoven med hundene.
Igår var det sidste træningsdag og vi sluttede af med nogle gode lange spor, ligesom når vi skal til prøve i slutningen af denne måned. Vi anvender døde kaniner, som vi trækker i skovbunden så de afsætter et duftspor, som hunden så skal følge og til slut finde den døde kanin. Alle kaniner er overskud fra avlen, og de har haft et dejligt liv ingen tvivl om det. Det er en hundesport, hvor man lader hunden arbejde med sine medfødte instinkter, og spørger man Didi, så vil hun mene det er det bedste i hele verden at få lov at bruge næsen. Hun får et særligt udtryk i øjnene og ja hun ser bare så glad ud når hun får lov til at lave sporarbejde.

Her et billede af halvdelen af vores lille klub: