Så fik vi taget hul på det nye år. Kurt og jeg var her nytårsften, stille og roligt med lidt god mad og hvalpe og hundemødre omkring os.

Det gik rigtig godt, kun Emmely havde behov for at skælde lidt ud på raketterne, som blev fyret af omkring os. Selvom vi bor langt ude på landet, så er der altid skyderi her i nærheden og iår var ingen undtagelse. MEN, ingen bange hunde og vi tørnede i høkassen ved 2 tiden, da var der helt roligt udenfor.

1. januar var store afrejsedag for hvalpene, 4 af dem drog afsted og vi havde gæster fra kl 11 til kl 17 cirka.
Der breder sig sådan en form for mathed her i huset når de små rejser, sørgmodigt men samtidig glædeligt, fordi vi ved de får de bedste hjem og vi føler os igen heldige, med at have fundet gode nye hjem til dem allesammen. Men til aften faldt vi omkuld i sofaen meget trætte begge to.

2 januar fortsatte vi med at sende 2 hvalpe afsted, den ene skulle ud at sejle.

Og imorgen rejser den sidste, Miss Moneypenny.

Så har vi de to tilbage som vi har besluttet at beholde, nemlig lillefisen og hendes tricolour bror , begge efter Olivia og Eric. Så nu skal vi igang med hvalpetræning i DCH og planen er at starte d. 13/1. Vi har talt om navne til de to, og lillefisen kommer til at hedde Nova. På stamtavlen hedder hun New Dancer. Så mangler vi lige at finde et kaldenavn til drengen, som på stamtavlen hedder Night Dancer.

Vi har fået flere gode tilbagemeldinger om vellykkede flytninger. Vi glæder os til at høre mere og følge jer allesammen fremover. Vi ønsker god vind til de 8 smårollinger-