De tre sorte er blevet godt 10 dage gamle, nåede ikke at fotografere i onsdags men bedre sent end aldrig.

Her er nogle søde søde hvalpe, runde og trinde og godt passet på af mor Ursula. Ursula har ønsket døren åben ind til sig, så hun kan gå lidt ud når det passer hende, men hun tillader ikke hverken Emmely eller lille Yksi at komme for tæt på. “Hønemor” er hun………….

Ursula er helt frisk efter kejsersnittet og trådene napper vi i dag.

Ellers alt vel; 1 uge gamle vejede drengen 490g, pige nr. 1 380 g og lillefisen der startede på 105 g har næsten tredoblet på en uge og vejede 300g. Det er yderst tildredsstillende, Ursula må have piskefløde til dem smiley