Idag fik alle hvalpene en hurtig køretur til postkassen i Lumsaas, herefter Ebbeløkke og retur………. Alt gik godt, ingen hylen og ingen køresyge.

Ellers smutter dagene afsted hurtigere end man kan nå at tælle dem og vi har snart jul. Vi har rigeligt at se til med de små i huset. Pascal og Petronella er rejst, Penelope rejser d. 19 og det er også snart rejsetid for de to tric. piger.

Vi sendte Moonie videre ud i livet igår, hun har fået sig et nyt godt hjem i Herning hos Hanne, som tidligere har købt sheltie hos os. Vi er jo så heldige at vores kunder kommer igen smiley

I lørdags var vi på julestrandtur med Sheltieklubben (havde selv arrangeret turen med hjælp af Linda, “mor” til Guzzi og Rosie). Det var en meget hyggelig tur med udgangspunkt i Ishøj Havn og efter en lille times gåtur i højt solskin, sluttede vi af på restaurant Hummeren, hvor vi fik gløgg og æbleskiver og fik ønsket hinanden glædelig jul.
Vi benyttede lejligheden til at tage Olivia og Crosby med, sidstnævnte dog meget på armen p.g.a. hans meget unge alder. De sad så begge stille og roligt i bilen, mens vi var på restaurant, rigtig god træning……. Olivia havde nu også brugt rigtig meget krudt, hun var ude i forreste række sammen med mange gode sheltievenner der næsten alle løb løse og havde en fest.
Herunder lidt billeder fra turen: