Idag fandt de små bøller endelig det væltede frønnede træ med hul i midten som lige passer til at en hvalp kan komme igennem. Der var fest i stor stil og jeg gav dem lov til at boltre sig. De kravlede igennem, gnavede, gravede, hoppede og trillede rundt når noget af træstammen brød sammen for deres små ihærdige snuder og poter………. jeg fik taget lidt billeder men desværre er det svært at se størrelsen på træstammen, men til orientering så ligger den lidt skævt og højere i den ene ende og er på det højeste sted ca 3/4 meter fra jorden, som er blød og dækket med træsmuld, så de falder blødt når de falder ned.