Natten har været lidt hård, fordi vi måtte sige farvel til Rosa’s mindste han. Fra starten har han haft rigtig dårlige odds, kun 99g og pilmager. På trods af starthjælp så mistede han pusten i nat og krøllede sig sammen og hylede så stakkels Rosa blev helt stresset. Så midt i nat fik han fred……… Øvrige 5 hvalpe er tykke og pæreformede, de har alle taget på og der er ro nu i hvalpekassen!

smiley smiley smiley

Så blev det 6 ugers dag for Ulrikke og Carsons hvalpe. Og hos dem er der bare fuld fart på. De gror og spiser os næsten “ud af huset” og er nu med overalt i haven, enten ude på egen pote eller i fuldt firspring i rumpen på de andre.

Endelig fik vi ordentligt vejr så de kunne komme rigtig ud i haven og de tager revanche og går længere og længere væk på opdagelse. Og de lægger sig også gerne derude for at sove, så vi holder mandtal og må af og til gå på “jagt” for at finde en eller to der er gået til ro ude under buskene et eller andet sted. Og hvor er det bare herligt at have hvalpe der kan gå ud og ind som det passer dem i selskab med venlige unge og voksne hunde………vi nyder de sommerdage vi kan få! Og undres over hvor tiden bliver af, de første 6 uger er bare fløjet afsted.

Vægte 6 uger gamle: Sorgenfri 2120g, Shu Bi Dua 995g, Stærk Tobak 1650g, She Wanna Bi Free 1990g og Står På En Alpetop 1725g.

Der har også været besøg idag, af Mickey (kuldbror til Linus) og hans familie. Han er blevet en rigtig flot fyr med masser af pels og er så småt ved at opdage hvad det betyder at være hanhund med drifter og gode instinkter, så alle tøserne blev lige snuset godt og grundigt af…… Og så kom Lotte og Loulou forbi (Fannys kuldsøster) til en hurtig gang “ørelimning”.

Billeder af de 5 hvalpe: