Så var det tid til endnu et tjek hos øjendyrlægen. Og det gik fint, ingen grimme overraskelser:

Rosa fik en helt fri attest, hverken CEA eller PRA.

Sofie har CEA/crd i let grad, ingen tegn på PRA.

Ivanhoe har CEA/crd i let grad, ingen tegn på PRA.

For første gang oplevede vi ikke at kunne finde en chip, det var Sofies der var pist væk. Så hun fik en ny isat og så venter jeg lige at høre fra DKK hvordan jeg skal forholde mig i forhold til ny stamtavle og Dansk Hunde Register, men det finder vi ud af i næste uge, nu står den på laaaaaaaaaang weekend.

Noget af den selvfølgelig i hundenes tegn, idet Paprika, Quinnie og jeg skal på bytur med hvalpeholdet på lørdag. Søndag over middag står den på frivilligt klubarbejde for Sheltieklubben, idet sundhedsudvalget og bestyrelsen har aftalt at mødes for at planlægge vores fremtidige arbejde i forhold til PRA/Retinopati problematikken. Det bliver godt at få det helt afklaret, der er flere løse ender, bl.a. indsamling af materiale til PRA projektet i Norge og økonomien i den forbindelse………men forhåbentlig er vi klogere efter søndag!

Da jeg kom hjem var Robby ankommet. Ham skal vi passe til på lørdag fordi hans mor og far skal til konfirmation. Robby er kuldbror til Rosa og en stor flot fyr, måske lidt owersize, men absolut en dejlig dreng. Han går bare ind i flokken her og lige nu bliver haven undersøgt, normalt holder han til i København, så haven her er et hit!