Blog Image

Kennel Elverlamshuset

B5 kuldet 5 uger

Dagbog Posted on Sat, December 07, 2019 19:43:34

Og så blev det 5 ugers dag idag for de tre små tyksakker.
Den sidste uge er fløjet afsted. De er overalt i huset, og selvom de stadig har base i soveværelset, så lægger de sig forskellige steder og sover nu, ikke nødvendigvis sammen….og de render efter vores fødder/ben.
Idag var de med i haven og igår var de i gården. De har fået den første ormekur, og vi nyder dem. Imorgen kommer der besøg til to af dem.
Fik taget lidt billeder:



B5 kuldet, 4 uger

Dagbog Posted on Sat, November 30, 2019 08:23:24

Idag runder trioen de første 4 ugers alder.
Der er sket megameget med dem den seneste uge. De har haft besøg af deres kommende ejere, undtagen den ene pige, hvis nye ejer fik nedbrud af bilen på vejen herop og måtte aflyse besøget. Hun kommer så imorgen istedet.
Vi har også haft besøg af et par børnebørn, som selvfølgelig sad og nussede hvalpe i laaaang tid…..


Og så er de begyndt at gå ud af soveværelset på opdagelse i stuen. Døren har stået åben hele ugen, og de har været på vej flere gange, men nu føler de sig så sikre at andet må og skal undersøges.

Chili har også haft behov for at holde dem samlet, så nu syntes hun det er OK de forlader “reden” lidt ad gangen, selvom Ivanhoe også er i nærheden. Han har iøvrigt forsøgt flere gange at få lov at hilse på dem, men han fik ikke lov at komme ind over dørtrinet for løvemoren og han gik hele vejen rundt om spisebordet for at komme ud i køkkenet. Stor respekt for moderskabet.

Det er nu det sjove for alvor begynder.

 



Øjenlysning af 5 tæver

Dagbog Posted on Fri, November 22, 2019 17:40:56

Idag kørte vi til Køge Bugt Dyreklinik for at få øjenlyst Smilla, Sally, Ronja, Alma og Alicia. Bilen var godt lastet med 5 voksne på en gang.

Jeg havde været heldig at få Kurt med som hjælper, idet 2 af pigerne er højløbske. Så det hele blev hurtigt overstået og vi kunne køre hjem igen i god ro og orden.

Alle 5 er helt frie for arvelige øjensygdomme, og det er vi selvfølgelig megaglade for.

På billedet herunder ses Smilla og Alicia



Udstillingsåret er slut for Quinnie

Dagbog Posted on Sun, November 17, 2019 11:48:55

2019 blev et helt fantastisk udstillingsår for Quinnie og mig. Vi har været afsted 8 gange herhjemme og en enkelt gang i Sverige.
De danske resultater kommer her:

31.03.2019 Dansk Shetland Sheepdog Klub Bjæverskov Christina Bailey Lotte Skriver Exc.VTK Plac.1 CK 4.BTK Vet.CERT BIK
31.03.2019 Dansk Shetland Sheepdog Klub Bjæverskov Keith Robin Newhouse  Exc.VTK Plac.1 CK 1.BTK CERT Vet.CERT BIK BIR
10.05.2019 Dansk Kennel Klub Roskilde, Nordisk – Udstilling Ramune Kazlauskaite Exc.CHK Plac.1 CK 1.BTK NCAC BIM
11.05.2019 Dansk Kennel Klub Roskilde Birgitta Svarstad Exc.CHK Plac.2 CK 3.BTK R.CACIB
12.05.2019 Dansk Kennel Klub Roskilde Judit Korozs-Papp Exc.CHK Plac.2 CK 2.BTK R.CACIB
25.05.2019 Dansk Shetland Sheepdog Klub Nr. Aaby, Fyn Bianca Van Den Berg  Exc.VTK Plac.1 CK 1.BTK Vet.CERT BIK BIR
21.06.2019 Dansk Kennel Klub Vejen, Nordisk Udstilling Gunilla Skallman  Exc.VTK Plac.2 CK 3.BTK R.Vet.CERT
16.11.2019 Dansk Shetland Sheepdog Klub Herlufmagle Gunnar Nymann Exc.VTK Plac.3 CK

Hun har iår hentet 3 udstillingschampionater og hun er en stjerne i udstillingsringen hvis man spørger mig.

Vores største oplevelser var i Bjæverskov d. 31/3 under dommer Keith Robin og senere på Specialklubbens jubilæumsudstilling d 25/5 under dommer Bianca Van Den Berg, som efterfølgende skrev så pæne ord om hende i Sheltiebladet. Og ikke at forglemme Roskilde under dommer Ramune Kazlauskaite, hvor hun blev BIM og Hugo (Memus  Professor Higgins) hendes seneste date blev BIR.

Det har været et forrygende år, og jeg er så taknemlig og glad for dronningen, prinsessen , skønheden , smuksakken og mor til 22 absolut skønne hvalpe hvoraf de 3 bor her hos os. Det er helt særligt, fordi vi prioriterede modsat af hvad så mange andre udstillere gør, nemlig at anvende hende i avl før vi for alvor gik ud på de bonede gulve.

Hun klarede sig iøvrigt ganske pænt i Tvååker i Sverige også, hvor hendes bedste resultat blev 2. vinder af championklassen med EXC og CK. En dejlig tur med en ret så nedfældet Quinnie, men vi tog afsted alligevel og hyggede os gevaldigt.

Vi sluttede udstillingsåret af igår på Sheltieklubbens juleudstilling i Herlufmagle, og jeg kan ikke lade være at tænke, at det er lidt “morsomt” som dommere ser forskelligt på den samme hund. Men sådan er det jo og man må bare udelukkende samle på de gode oplevelser og sige pyt til resten. Til gengæld var det en superhyggelig udstilling med masser af god snak og et udvalg der havde sørget for kaffe og kage til alle efter udstillingen. Dejligt initiativ, det håber jeg gentager sig. 

Har aldrig haft en Sheltie hverken før eller siden som Quinnie. Hun har rigtig mange talenter og hun elsker at blive brugt. Og så er hun klog, tror hun kan læse mine tanker…….

Vi fortsætter udenlands i 2020 er planen, nu ser vi om det kommer til at lykkes at komme afsted. 

 



Nye hvalpe planlagt

Dagbog Posted on Sun, November 17, 2019 11:09:25

Vi har planlagt 2 nye kuld i første kvartal af det nye år.

Obelix og Ronja, her vil komme hvalpe i farverne blue merle og tricolour.

Ivanhoe og Sally, her vil komme zobel/hvide hvalpe.

Vi skriver mere når der er nyt at berette.

 



B5-2uger

Dagbog Posted on Sun, November 17, 2019 08:38:42

Igår rundede trioen de første 2 uger i alder.
De har alle åbnet øjnene, og er begyndt at stavre rundt i hvalpekassen. Hannen ser ud til at være den stærkeste, for han står op på alle 4 ben, pigerne øver sig i at komme helt op.

Der er ro og fred omkring dem, og Chili er en meget trofast mor, der leverer mælk så snart de giver den mindste lyd. Så de er tykke og trivelige de små bamser.

Om en uge får vi de første besøg til hvalpene, som alle er afsat.



Åbent Elverlamshus 2020

Dagbog Posted on Sun, November 10, 2019 08:18:18

Så ligger datoen for den næste Elverlamsdag fast.
Det bliver Lørdag d. 8. August 2020 fra kl ca 14 til 21.
Har selv behov for lidt langtidsplanlægning denne gang, så det er der sikkert andre der også har……tilmelding sker først senere, når vi kommer lidt tættere på.



B5-kuldet 1 uge

Dagbog Posted on Sat, November 09, 2019 10:31:47

Chili og Ivanhoes trio er idag 1 uge gamle.

De gror som om de får substral, der er virkelig en flot tilvækst og Chili passer dem til UG med kryds og slange. Det mindste lille pip, så er hun der. Og de er alle afsat, det har de været fra før de blev født.

Alt er vel også med mor Chili. Om ca 2 uger tager vi imod besøgende, lige nu får de ro og fred samt mine daglige håndteringer af hver enkelt hvalp.



Next »